»Jeg vil også være en bad girl, men det tillader min far ikke«, siger Greta Thunberg til den verdensberømte musiker Billie Eilish på en telefonlinje med reference til hitsangen bad guy.
Opkaldet blev foretaget nogle måneder inde i det første halvår af 2020, hvor coronavirussen for alvor var begyndt at hærge i store dele af verden. Greta Thunberg føler sig syg. Hun lytter til Billie Eilish, og vil ikke tale med nogen - lige på nær med sangeren, der har indvilliget i et opkald med den berømte klimaaktivist.




























