Allerede i mandags gik det op for mange tyskere, at coronaen vil gøre vinteren mørkere, end nogen havde vovet at forestille sig: Julemarkedet i Nürnberg blev aflyst. Det er et af de mest berømte julemarkeder i Tyskland, og folk kommer rejsende langvejsfra for at få et krus gløgg og en honningkage.
Kort efter meddelte også Augsburg, en anden stor by i Bayern, at julemarkedet er droppet. Det storstilede novemberkarneval i Köln glider ligeledes ud af kalenderen.




























