778.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge. Økonomerne havde ventet, at tallet ville være 730.000.

Flere amerikanere end ventet meldte sig ledige sidste uge

Ledige amerikanere i kø fotograferet i juni i Kentucky.  Foto: Bryan Woolston/Ritzau Scanpix
Ledige amerikanere i kø fotograferet i juni i Kentucky. Foto: Bryan Woolston/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Sidste uge meldte 778.000 amerikanere sig som førstegangsledige. Det viser tal fra USA’s arbejdsministerium onsdag.

Det er anden uge i træk, at antallet er stigende. Det er omkring 30.000 flere ansøgninger end ugen før.

Det var samtidig flere, end økonomerne havde ventet. Ifølge Ritzau Finans forventede de 730.000 nytilmeldte ledige i USA.

Ifølge Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er der fortsat en kraftig tilstrømning af nye ledige i USA. Samtidig tager det længere tid at komme ud af arbejdsløshedskøen, og langtidsledigheden er vokset kraftigt.

»En tredjedel af de arbejdsløse har været arbejdsløse i mere end 27 uger. Det er den højeste andel af langtidsledige i seks år«, skriver han i en kommentar.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her