I juli sidste år var gaderne tomme og aftnerne lange i de australske storbyer. Den anden coronabølge skyllede ind over landet, som blev underlagt en hård og lang nedlukning.
I dag ser billedet helt og aldeles anderledes ud. I den seneste uge har landet og dets 26 millioner indbyggere ifølge Johns Hopkins University registreret blot 46 nysmittede, og set over måneden er 401 meldt smittede, mens ingen er døde med virusset. I de seneste 12 dage har man ikke registeret samfundssmitte, kun blandt enkelte indrejsende, også tennisspillere, der er blevet isoleret på hoteller, er der fundet smitte.




























