Google har meldt ud, at medarbejderne i USA kan komme tilbage på kontorerne fra september. Hvis man hos Google efter september ønsker at arbejde hjemmefra mere end 14 dage om året, skal man ansøge om det. Der er altså ikke lagt op til en fuld omstilling til, at medarbejderne kan arbejde hvor som helst, og det er en overraskende melding, efter at de som en af de første tech-virksomheder sidste år sendte folk hjem på grund af Covid-19.
Googles udmelding kan have vidtrækkende efterdønninger, idet andre brancher, også i Danmark, lader sig inspirere af, hvad toneangivende virksomheder som Google gør.




























