USA’s tidligere vicepræsident har ikke vist sig offentligt i over tre måneder, men torsdag vendte han tilbage.

Mike Pence bryder måneders stilhed med tale om valg i 2024

    COLUMBIA, SC - APRIL 29: Former Vice President Mike Pence speaks to a crowd during an event sponsored by the Palmetto Family organization on April 29, 2021 in Columbia, South Carolina. The address was his first since the end of his vice presidency. Sean Rayford/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==   Foto: Sean Rayford/Ritzau Scanpix
COLUMBIA, SC - APRIL 29: Former Vice President Mike Pence speaks to a crowd during an event sponsored by the Palmetto Family organization on April 29, 2021 in Columbia, South Carolina. The address was his first since the end of his vice presidency. Sean Rayford/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto: Sean Rayford/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA’s tidligere vicepræsident Mike Pence har torsdag vist sig offentligt, for første gang siden han forlod embedet 20. januar.

Det sker i forbindelse med et arrangement arrangeret af en religiøs konservativ gruppe i byen Columbia i delstaten South Carolina, hvor Pence er inviteret som taler.

Talen er Pences første offentlige optræden, siden han og tidligere præsident Donald Trump 20. januar gav nøglerne til Det Hvide Hus videre til Joe Biden og Kamala Harris.

I en halv time lang tale udlægger Pence blandt andet sin vision for, hvordan Republikanerne skal vinde magten i USA tilbage ved præsidentvalget i 2024.

Her taler Pence blandt andet om, hvordan Republikanerne i 2010 som noget af det første vandt kontrollen med Repræsentanternes Hus tilbage, to år efter at Demokraten Barack Obama var blevet valgt som præsident.

»Vi kommer til at gøre det samme i løbet af de næste fire år. Vi har den vindende agenda, vores opgave at bringe den vindende agenda ud til det amerikanske folk, siger Pence, der ser frisk ud til mødet, selv om han for få uger siden fik indopereret en pacemaker i brystet«.

Siger ikke, om han stiller op som kandidat

Den tidligere vicepræsident siger ikke noget om, hvorvidt han selv kan finde på at stille op som præsidentkandidat. Men talen lader til at signalere en intention fra Pence om at forblive en del af det republikanske felt af kandidater.

Mike Pences tid i Det Hvide Hus endte ganske turbulent, da han 6. januar nægtede at følge Donald Trumps opfordringer om at blokere for Kongressens certificering af Joe Bidens sejr ved præsidentvalget.

Ekspert efter tale: Trump forsøger at skræmme andre kandidater væk

Senere samme dag stormede hundredvis af Trumps-tilhængere Kongressen, og flere af dem råbte undervejs, at Mike Pence skulle hænges for forræderi, mens den tidligere vicepræsident og hans familie måtte evakueres fra bygningen.

Trumps rådgivere har sagt, at ekspræsidenten stadig er skuffet over Pences beslutning dengang.

I sin tale torsdag siger Pence dog, at han er stolt over at have tjent sit land ved Donald Trumps side de seneste fire år.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her