Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange sagt, at hun gerne vil »kigge« på USA’s forslag om midlertidigt at frigive patenterne på covid-19-vaccinerne. Den holdning havde hun også med til EU-topmødet i Porto i Portugal, hvor stats- og regeringscheferne drøftede netop det emne fredag aften under middagen.
Men med ordvalget, »at kigge på«, gør statsministeren det samtidig klart, at hun ikke mener, at det er den oplagte vej at gå.




























