Afghanere var samlet til fredagsbøn i moské under højtid, da eksplosion fredag ramte.

Eksplosion i moské dræber 12 og bryder våbenhvile i Kabul

Afghanere var samlet til fredagsbøn i moské under højtid, da eksplosion fredag ramte. Arkivfoto. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Afghanere var samlet til fredagsbøn i moské under højtid, da eksplosion fredag ramte. Arkivfoto. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En eksplosion i en moské i udkanten af den afghanske hovedstad, Kabul, har fredag kostet mindst 12 personer livet.

Det oplyser politiet i Kabul.

»Under fredagsbønnen skete en eksplosion inden for i en moské i Shakar Darah-distriktet (en provins i Kabul, red.)«, siger Ferdaws Framurz, talsmand for politiet i Kabul.

Han oplyser, at 12 personer, herunder moskéens imam, blev dræbt. 15 er såret.

Eksplosionen fandt sted i selve moskéen, hvor folk var samlet til fredagsbøn på andendagen af højtiden eid al-fitr. Eid markerer enden på fastemåneden, ramadanen.

Det var ifølge en aftale meningen, at der under højtiden skulle være våbenhvile mellem Taliban-oprørere og den afghanske regering. Men den er altså brudt med eksplosionen fredag.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her