Det konservative USA elsker at slås med sine yndlingsfjender, og Floridas guvernør, Ron DeSantis, er i gang med at angribe dem én for én.
I denne uge gjaldt det de sociale medier Twitter og Facebook, der siden deres blokering af tidligere præsident Donald Trump for opfordring til voldeligt oprør er røget højt op på listen over republikanske hadeobjekter.




























