Det svenske politi har forhindret flere end ti drab i forbindelse med en stor international aktion ved navn ’Operation Trojan Shield’.
Det oplyser Linda Staaf, som er politikommissær ved det svenske politi, på et pressemøde om aktionen.
I alt 155 personer er blevet anholdt i Sverige.
70 mistænkte blev anholdt alene mandag i Sverige. Politiet har også ransaget mere end 100 adresser i landet. Mange af de anholdte har ledende roller i narkomiljøet ifølge det svenske politi.
Hemmelige agenter spredte falsk app, som nu har væltet bander over hele verdenI alt 16 lande har været med i den store aktion, som udspringer af et samarbejde imellem FBI og det australske føderale politi.
Som en del af samarbejdet er adskillige medlemmer af den kriminelle underverden blevet snydt til at kommunikere via en krypteret app kendt som Anom, som det i 2018 lykkedes politiet at infiltrere.
»At stoppe kriminalitet på tværs af landegrænser er en topprioritet for os«, siger vicedirektøren for efterforskning i FBI, Calvin Shivers, under pressemødet.
Han takker samtidig de 16 lande, som har deltaget i aktionen sammen med Europol.
Sverige offentliggør dyster optælling af skuddrabDanmark har også medvirket i aktionen. Men Rigspolitiet oplyser, at dansk politi har spillet en mindre rolle, og at der ikke er sket nogle anholdelser i Danmark.
Samlet er over 800 anholdt i den internationale aktion.
Der er konfiskeret 250 våben. Det samme gælder 8 ton kokain, 22 ton hash, og 2 ton methamfetamin eller amfetamin.
ritzau
fortsæt med at læse




























