Mens der er fornyede diskussioner om atomaftalen med Iran, lover USA’s præsident, Joe Biden, at han aldrig vil lade landet få atomvåben.
Løftet kommer præsidenten med mandag lokal tid ved begyndelsen af et møde med Israels præsident, Reuven Rivlin.
»Mit engagement og min forpligtelse over for Israel er stensikker«, siger Biden inden mødet i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.
»Det, som jeg kan fortælle jer, er, at Iran aldrig vil få atomvåben på min vagt«.
Mødet finder sted, kun få uger efter at Naftali Bennett afløste Benjamin Netanyahu på premierministerposten i Israel.
Biden fortæller, at han glæder sig til et møde med Bennett.
USA’s præsident oplyser videre, at han og præsident Rivlin skal tale om Iran og efterdønningerne af sammenstødene omkring Gazastriben.
Atomaftale giver alvorlige betænkeligheder
Præsidenten understreger, at han går ind for en normalisering af forholdet mellem Israel og muslimske lande.
Samtidig lover han, at hans administration vil hjælpe til med leverancer til Israels såkaldte ’Iron Dome’-missilforsvar, som blev brugt hyppigt under Israels 11 dage lange sammenstød med Hamas i maj.
Mens USA tøver, kommer Iran tættere på evnen til at bygge den ultimative bombeIsrael meddelte søndag, at landet har alvorlige betænkeligheder i forhold til den atomaftale med Iran, som blandt andet USA forsøger at få tilbage på sporet.
Det skete ved et møde mellem den nye israelske udenrigsminister, Yair Lapid, og USA’s udenrigsminister, Antony Blinken.
ritzau
fortsæt med at læse




























