Et bosted for psykisk udviklingshæmmede i en fuldfed sydvesttysk idyl, der bliver skyllet over ende af vandmasserne. 12 hjælpeløse menneskers druknedød spærret inde i deres værelser. Og deres naboers desperate kamp for at overbevise manden, der slap ud og kravlede op i et træ, om at holde fast. Gav han slip, ville han blive opslugt af nattemørket og den tre meter dybe muddersuppe under ham.
Beretningen fra Sinzig om katastrofen i katastrofen og et enkelt lys i tordenregnens mørke er taget fra en af de skrækfilm, der aldrig burde laves og da slet ikke blive til virkelighed.
