Et lyn udløste en skovbrand i starten af juli i Oregon. Siden er branden blevet en af de største i delstaten.

Et lyn i begyndelsen af juli udløste en brand, som de stadig kæmper med i delstaten

SILVER CREEK, OR - JULY, 23 : Fire Information Officer Jacob Welsh observes smoldering trees on the northern front of the Bootleg Fire on July 23, 2021 near Silver Creek, Oregon. The Bootleg Fire, which started on July 6th near Beatty, Oregon, has burned over 400, 000 acres and is currently 40 percent contained. Mathieu Lewis-Rolland/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto: Mathieu Lewis-rolland/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Brandvæsenet i USA kæmper fortsat mod en enorm naturbrand i delstaten Oregon, hvor tørt og blæsende vejr fredag har sat yderligere fut i flammerne efter flere dage med gunstigt vejr.

Samtidig vanskeliggør et udbrud med coronavirus blandt beredskabet kampen mod branden, der har stået på i tre uger.

Oregon står desuden over for en weekend med ny forhøjet brandrisiko på grund af den lave fugtighed og kraftige vinde, der ifølge meteorolog Sarah Rogowski fra den nationale vejrtjeneste i USA (NWS) kan blæse til flammerne og sprede gløder yderligere.

Fredag havde branden hærget et område på 162.000 hektar og ødelagt træer og mindst 67 hjem nær grænsen til Californien. Da det stod værst til, var mindst 2.000 mennesker blevet evakueret.

USA’s skovmyndigheder vurderer, at branden blev udløst i begyndelsen af juli af et lynnedslag. Den ulmede i cirka fem dage, før den blev opdaget 6. juli.

Selv om brandens spredning er blevet bremset de seneste dage med gunstigere vejr, er branden stadig Oregons tredjestørste siden 1900. Det er også den mest massive, der er blusset op i det vestlige USA denne sommer.

Et coronaudbrud blandt brandvæsenet gør ikke situationen bedre. Mindst ni brandmænd er kommet i karantæne efter at være blevet testet positive for coronavirus.

Alle smittede forventes at komme sig, men der vil blive taget flere forholdsregler i de lejre, hvor brandmændene opholder sig i forbindelse med slukningsarbejdet, melder sundhedsmyndighederne i Oregon.

Flere end 80 store skovbrande hærger i øjeblikket i Oregon og delstaterne Idaho og Montana.

I Montana er mindst fem brandmænd blevet kvæstet, da der skete et pludseligt skift i vindretningen. Tilstanden på brandmændene er uvis, men det oplyses, at de behandles for brandskader.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her