Svindelanklager, et giftigt arbejdsmiljø med mobning, fjernelse af beviser på ulovlige pushbacks, og ikke mindst rapporteringer om medvirken til overgreb mod migranter og krænkelse af menneskerettigheder. Skandalerne står i kø, når man taler om Frontex. Og på trods af at flere politiske grupper i EU-Parlamentet – senest socialdemokraterne i gruppen S&D – ønsker hans afgang, så sidder Frontex-chef Fabrice Leggeri endnu i sin stol.
Presset på ham og Frontex som agentur er ellers intensiveret i de seneste uger, efter at en ny undersøgelse i EU-Parlamentet har set dagens lys.




























