Som chefer for den militære og civile indsats i Afghanistan føler vi os nødsaget til at skrive dette åbne brev. Vi er stadig alvorligt bekymrede over den situation, som vores tidligere tolke og støttepersonale, der har stået skulder ved skulder med os på slagmarken, nu står over for, trods regeringens seneste tiltag.
Ordningen Arap (Afghanan Relocation and Assistance Policy) er et positivt skridt, og vi er taknemmelige for den tydeligvis ihærdige indsats, som ydes af de ansatte, som er blevet pålagt opgaven. Men ordningen fungerer ikke i rette ånd og med den fornødne ildhu for at kunne beskytte vores tidligere kolleger mod et uforsonligt Taleban, som har fået en genopblomstring. Sagt mere enkelt er der alt for mange ansøgere, som bliver afvist trods den seneste tids ændrede politik på området.
