Det får ikke de store konsekvenser for Danmarks diplomatiske arbejde i Afghanistan, når den danske ambassade i hovedstaden Kabul evakueres i den nærmeste fremtid.
Det vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor i international politik.
»Konsekvenserne, som det under normale omstændigheder ville få, at en ambassade sættes ud af spil, var formentlig allerede trådt i kraft, inden beslutningen blev taget om at evakuere«, siger han.
»Og det er, at Danmark i en periode går glip af alt det, som diplomatiet kan - nemlig det personlige netværk og det langsigtede samarbejde med lokale myndigheder og regeringen«.
Han mener dog ikke, at denne situation vil betyde, at Danmark øjeblikkeligt holder op med at have diplomatiske forbindelser med Afghanistan. De skal for en periode bare varetages på en anden måde.
Det var udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der på et pressemøde fredag oplyste om evakueringsbeslutningen.
ritzau
fortsæt med at læse




























