Skovbrande, der har raset i Rusland i flere måneder, kan i omfang blive historiske, advarer miljøorganisationer.
Det har især ramt den sibiriske republik Sakha, der også kendes under navnet Jakutien.
De ramte områder svarer som minimum til Danmarks størrelse, fremgår det af officielle tal.
»Situationen er meget værre denne gang end i 2020 og året før igen«, siger Grigorij Kuksin fra Greenpeace om situationen i Jakutien.
»Vi taler allerede om en rekord, siden registreringen af vejret blev påbegyndt i Rusland«, siger han.
Han konstaterer, at brande har ramt cirka 16,5 millioner hektar, men ikke alt er skov.
Kuksin skønner, at cirka seks millioner hektar skov indtil nu er raseret. Ruslands skovmyndigheder mener, at fire millioner hektar (40.000 kvadratkilometer) er i brand. Det er knap Danmarks størrelse.
ritzau
fortsæt med at læse




























