Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Der er opdaget et tilfælde af ebolavirus i Elfenbenskysten ifølge landets sundhedsmyndigheder.

Første tilfælde af ebola i Elfenbenskysten i 25 år

For første gang i 25 år er der konstateret et tilfælde af ebolavirus i Elfenbenskysten. Dette billede stammer fra Grafton i Sierra Leone, hvor 47 hjem i 2014 blev sat i karantæne efter et ebolaudbrud i landsbyen. Foto: Mads Nissen/POLFOTO
For første gang i 25 år er der konstateret et tilfælde af ebolavirus i Elfenbenskysten. Dette billede stammer fra Grafton i Sierra Leone, hvor 47 hjem i 2014 blev sat i karantæne efter et ebolaudbrud i landsbyen. Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Der er lørdag konstateret et tilfælde af ebolavirus i Elfenbenskysten.

Det oplyser landets sundhedsminister, Pierre Dimba, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyser, at det er første tilfælde af den smitsomme virus i landet i 25 år.

WHO oplyser, at testen kommer fra en patient, der er indlagt i den største by i Elfenbenskysten, Abidjan.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er patienten en 18-årig kvinde fra Guinea. Guinea grænser op til Elfenbenskysten.

Den dødelige virus ebola blev først identificeret i 1976, og siden har den over flere udbrud kostet omkring 15.000 mennesker livet i Afrika.

11.300 smittede personer døde, da ebola hærgede i Vestafrika fra 2013 til 2016. Men siden er der blevet sat fart i arbejdet med at udvikle en vaccine imod virusset.

Den er dog mindre smitsom end andre virussygdomme, da den ikke er luftbåren, men smitter ved direkte og tæt kontakt.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her