USA er klar til at give et tredje vaccinestik til alle borgere, der er blevet færdigvaccineret mod coronavirus.
Det oplyser de amerikanske sundhedsmyndigheder i en udtalelse.
Der er således givet grønt lys til, at der fra 20. september kan gives et tredje stik til folk, der for mindst otte måneder siden blev færdigvaccineret.
»De tilgængelige data viser meget tydeligt, at beskyttelsen mod coronasmitte aftager efter de oprindelige vaccinestik«.
»I takt med Delta-variantens indtog ser vi beviser for en reduceret beskyttelse mod milde og moderate sygdomsforløb«, lyder det.
Delta-varianten er en særlig smitsom udgave af coronavirusset.
Knap 170 millioner personer er blevet færdigvaccineret i USA. Det svarer til omkring 52 procent af befolkningen. Det skriver The New York Times
Over 72 procent af den voksne befolkning har fået mindst ét vaccinestik.
»Vi har konkluderet, at der er brug for et booster-stik for at maksimere vaccinens beskyttelse og forlænge dens holdbarhed«, lyder det.
ritzau
fortsæt med at læse




























