Væksten i USA er aftaget og kan ikke holde det høje tempo fra juni og juli.

USA skaber 235.000 job uden for landbruget

Det amerikanske jobmarkedet er langt svagere end ventet. Økonomerne havde regnet med, at der var blevet skabt omkring 750.000 job, men der blev skabt 235.000 job uden for landbruget i august.  Foto: Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix
Det amerikanske jobmarkedet er langt svagere end ventet. Økonomerne havde regnet med, at der var blevet skabt omkring 750.000 job, men der blev skabt 235.000 job uden for landbruget i august. Foto: Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Der blev skabt 235.000 job uden for landbruget i USA i august. Det viser det såkaldte kongetal ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det amerikanske jobmarkedet er langt svagere end ventet. Økonomerne havde regnet med, at der var blevet skabt omkring 750.000 job.

Arbejdsløsheden faldt dog fra 5,4 procent til 5,2 procent i august.

Jobrapporten er det vigtigste nøgletal forud for septembermødet i den amerikanske centralbank, der finder sted om to uger.

Jobrapporten skuffer stort og indfrir overhovedet ikke forventningerne.

»Jobvæksten kan slet ikke holde det høje tempo fra juni og juli«, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

»Jobrapporten er kongen af nøgletal, og USA er kongen af danske eksportmarkeder. Vi havde håbet på en jobrapport med meget mere fart på beskæftigelsen. Høj jobvækst vil nemlig gøre det nemmere for danske virksomheder, at hente flere ordrer på det amerikanske marked, siger Allan Sørensen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her