Lad os spole tilbage til foråret.
Til tv-billeder af glade amerikanere og englændere, som bliver vaccineret i lyntempo, mens frustrerede EU-ledere giver los for kritikken: Den fælles europæiske vaccinationsstrategi er et flop. Der er købt for lidt, for sent og forkert. Og nu halter Europa håbløst bagud. Mere subtilt bliver kommissionsformanden kaldt et blålys – politisk tonedøv og kun ude på at fremhæve sig selv i en endeløs strøm af videoer.


























