Kuppet skulle være iscenesat af tidligere hærofficerer og civile med forbindelser til Bashir-regimet.

Sudan afværger kup iscenesat af gamle regimestøtter

Foto: -/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Sudans midlertidige premierminister, Abdalla Hamdok, oplyser natten til onsdag dansk tid, at hans regering har afværget et kupforsøg. Ifølge regeringen er det hærofficerer og civile med forbindelser til landets tidligere regime, der står bag kupforsøget.

Hamdok siger i et interview i fjernsynet, at bagmændene havde »forberedt sig omfattende, hvilket var tydeligt i sikkerhedsundersøgelserne i en række byer«. Efter sigende skulle bagmændene både have blokeret for veje og lukket havne.

»Men ordenen er atter genoprettet, og både de militære og civile ledere bag kuppet er blevet anholdt«, siger Abdalla Hamdok.

For cirka to år siden satte Sudan punktum for tidligere præsident Omar al-Bashirs flere end 30 år i embedet. Han forlod posten efter flere måneder med omfattende folkedemonstrationer imod ham.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her