Kan ifølge politichef være grund til at efterforske politiet, da drab formentlig skete, efter politiet ankom.

Lokalt politi overvejer at 'melde sig selv' efter angreb i Kongsberg

Der er lagt blomster og sat lys på torvet i Kongsberg. Foto: Finn Frandsen
Der er lagt blomster og sat lys på torvet i Kongsberg. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Norsk politi har overvejelser om at melde sig selv til en specialenhed i forbindelse med de fem drab i Kongsted.

»Der kan være grund til at efterforske politiets ageren, da de fem drab øjensynligt skete, da politiet var blevet tilkaldt«.

Det siger politichefen Ole Bredrup Sæverud til dagbladet VG.

»Hvis de oplysninger, som vi får, tilsiger, at der er grundlag for at indlede en efterforskning mod os, så sender vi sagen til Specialenheden«, siger politichefen.

Politiet affyrede varselsskud i forbindelse med anholdelsen af gerningsmanden. Dette giver i sig selv tit anledning til, at Specialenheden inddrages i en undersøgelse af et forløb.

»Vi har været optaget af at videregive de informationer, som Specialenheden har behov for, og så er det op til folkene der at vurdere, hvorvidt der er grundlag for en efterforskning«.

Politiet havde ham næsten – så kom drabene. Sådan forløb de dramatiske 34 minutter i Norge

Den første alarm om en voldelig person bevæbnet med blandt andet bue og pil kom lidt efter klokken 18 onsdag. Manden sårede en politimand, som ikke var i tjeneste, i en Coop Extra-butik. Politimanden blev såret i skulderen.

Også en tilkaldt politipatrulje blev beskudt med pile.

»Disse kontakter mellem politiet og gerningsmanden sker inde i Coop Extra, men politiet kommer ikke i position til selv at kunne affyre skud«, sagde Sæverud tidligere til NRK.

Politiet bliver ved ankomsten beskudt med to pile, tilføjer han.

»De råbte: ’Hjertestarter! Fucking hjertestarter!’. De kørte hende til hospitalet, men hun klarede det ikke«

Mens de tilkaldte politifolk venter på beskyttelsesskjolde og andet beskyttelsesudstyr, lykkes det gerningsmanden at flygte fra butikken. Det er fortsat uklart hvordan.

Først en halv time senere får politiet igen kontakt med ham og affyrer advarselsskud. Han bliver anholdt, hvilket foregår ret udramatisk. I den halve time, der er gået, siden han flygtede fra butikken, lykkedes det ham øjensynligt at dræbe fire kvinder og en mand.


ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her