En selvmordsbomber har dræbt mindst 62 personer og såret 68 i en moské i Afghanistan. Det skriver Reuters.

Dødstal stiger dramatisk efter bombeangreb i afghansk moské

Talebanere står vagt foran den moské i Kandahar, der fredag blev ramt af en eksplosion. Foto: Javed Tanveer/Ritzau Scanpix
Talebanere står vagt foran den moské i Kandahar, der fredag blev ramt af en eksplosion. Foto: Javed Tanveer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En voldsom bombeeksplosion har fredag ramt en shiamuslimsk moské i den afghanske by Kandahar.

Ifølge det afghanske nyhedsbureau Bakhtar er 32 dræbt og mange andre såret. Det er en dramatisk stigning i forhold til de første meldinger, der lød på 7 dræbte.

»Foreløbige oplysninger tyder på, at det var en selvmordsbomber, der sprængte sig selv i luften inde i moskéen«, lyder det fra en lokal embedsmand fra den militante Talebanbevægelse.

Det er anden fredag i træk, at Afghanistan rammes af et moskéangreb.

En selvmordsbombe ramte sidste fredag en shiamuslimsk moské i den nordøstlige provins Kunduz. Her blev mindst 46 dræbt og 143 såret.

Islamisk Stat har taget skylden for moskéangrebet i Kunduz.

Flere øjenvidner siger fredag, at der kunne høres tre eksplosioner i moskéen.

Shiamuslimer er en minoritet i Afghanistan, hvor flertallet er sunnimuslimer.

Siden Talibans magtovertagelse i Afghanistan er angreb fra Islamisk Stat Khorasan (IS-K) taget til. Det er en afghansk gren af den militante bevægelse.

Mange afghanere havde håbet, at Talibans magtovertagelse ville indvarsle en mere fredelig - om end autoritær - tid.

Operation Alamo: Flugten fra Kabul - afsnit 1

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her