Efter syv års altødelæggende konflikt nærmer borgerkrigen i Yemen sig måske sit sidste klimaks.
Houthi-oprørerne har i september intensiveret deres offensiv mod den strategisk vigtige by Marib – og det kan ende med at blive det afgørende slag forud for en eventuel fredsforhandling. Sådan siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Maria-Louise Clausen.
»Houthierne har fået selvtillid. De kan se, at de kun er blevet stærkere over de seneste syv år, så de ser sig selv som mulige vindere af krigen. Og hvis de overtager Marib, vil deres ståsted i en forhandlingssituation om fred være rigtig stærkt«, siger Maria-Louise Clausen, der i flere år har beskæftiget sig med borgerkrigen i Yemen.
Også uden for kampzonen i Marib er situationen yderst kritisk. Landene i FN’s Sikkerhedsråd udsendte i den seneste uge en erklæring, hvor de kraftigt opfordrede parterne til deeskalering af frygt for risikoen for massiv hungersnød.
Når kampen om Marib intensiveres fra oprørernes side, skyldes det, at den er vigtig, hvis man ønsker at have kontrol over landet. Byen fungerer nemlig ikke blot som et transportmæssigt knudepunkt; det er også i den region, landets forholdsvis store olie- og gasreserver befinder sig.
»Kontrol med Marib betyder kontrol med de naturressourcer, der er landets primære indtægtskilde. Så hvis det lykkes for houthierne at få kontrol over Marib, vil det yderligere styrke deres ønske om at have en dominerende rolle i landet«, siger Maria-Louise Clausen.
Yemens premierminister, Maeen Abdulmalik Saeed, lagde da heller ikke fingrene imellem, da han forleden udtalte, at »udfaldet af slaget vil afgøre Yemens fremtid«, til landets statslige nyhedsbureau Saba News ifølge France24.
Hvordan med krigen i Yemen?
Hvis teksten hidtil har været en anelse forvirrende, er du nogenlunde undskyldt. For borgerkrigen i Yemen er kompliceret.
Kort fortalt brød den ud i 2014. Konflikten har rødder i det arabiske forår, hvor landets autoritære præsident gennem 22 år blev afsat og erstattet af Abd Rabbuh Mansour Hadi. Den nye regering stod dog svagt i sin spæde start:
»Udadtil blev Yemen længe omtalt som en succeshistorie i det arabiske forår. Men de almindelige yemenitter oplevede, at sikkerheden blev dårligere, og strukturen i landet blev forværret«, siger Maria-Louise Clausen.
Den utilfredshed udnyttede houthierne, der er en shiamuslimsk milits, da de i 2014 overtog magten i Yemens hovedstad, Sanaa. Og derfra har den gamle regering, som siden er blevet støttet af en international militær koalition med Saudi-Arabien i spidsen, og houthierne, der får støtte af Iran, mere eller mindre bekæmpet hinanden – med helt enorme konsekvenser for civilbefolkningen til følge.
Egentlig har Yemen trods en mangeårige autoritær leder i spidsen for landet og status som regionens fattigste land ellers historisk haft tradition for, at man fører en relativt god politisk dialog, forklarer Maria-Louise Clausen.
Derfor er det heller ikke houthiernes kup af hovedstaden i 2014, der har bragt situationen til, hvor den er i dag.
»Houthierne gik ikke ind i Sanaa for at sætte sig på hele landet. Men i det øjeblik, Saudi-Arabien begyndte sit indtog i konflikten, eskalerede den. Hele Yemens tradition for forhandlinger og politisk diskussion faldt fra hinanden, da de internationale aktører gik ind i den. Det har ført til en total fragmentering af det politiske landskab og massiv konflikt«, siger hun.
Humanitær katastrofe – stadigvæk
Krig går oftest hårdest ud over den civile befolkning, som må leve med krigens følger. Og det udsagn passer i høj grad til situationen i Yemen. Krigen har ifølge FN medført en af de største humanitære katastrofer i nyere tid. Der er mangel på mad, vand og sanitet, og hospitalsvæsnet er helt i knæ.
Derfor vil kamphandlinger i og nær Marib ikke kun få konsekvenser for dem, der bærer våben. I blandt andet FN frygter man store civile omkostninger, fordi mange af de yemenitter, der er flygtet på grund af krigen, har søgt ly netop i Marib. Ifølge Washington Post drejer det sig om op mod en million mennesker.
FN siger desuden, at omkring 10.000 mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem udelukkende som følge af oprørernes seneste fremrykning mod Marib. En af dem er Iman Saleh Ali, der nu bor i en interimistisk teltlejr i den østlige del af byen. Det er anden gang, hun har måttet flygte fra krigen, siger hun:
»Krigen fulgte os. Ingen af os har arbejde, og vi har ingen indtjening til at betale husleje. Vi har ingenting«, siger Iman Saleh Ali til Reuters.
Maria-Louise Clausen peger dog på en anden og mindre katastrofal udvej end et direkte slag i Maribs gader. Hun henviser til den aftale, der i 2018 blev indgået i Stockholm om havnebyen Hodeidah, hvor parterne blev enige om at skåne byen for kamp, da de humanitære omkostninger ville være for voldsomme.
»Man kunne forestille sig, at der ville ske noget lignende, fordi konsekvenserne af et direkte angreb vil være for store«, siger Maria-Louise Clausen.
Meget afhænger af Saudi-Arabien
Spørgsmålet er så, om slaget om Marib vil blive borgerkrigens sidste store af slagsen. For hvis oprørerne overtager byen, har regeringen reelt meget begrænset indflydelse tilbage på jorden i Yemen.
»Så hvis præsident Hadi taber Marib, vil det være en markant svækkelse af regeringens autoritet i Yemen. Samtidig er Hadi bevidst om, at en eventuel fredsaftale sandsynligvis vil betyde, at han mister sin nuværende position som den internationalt anerkendte præsident. Derfor har han også tidligere ageret spoiler i fredsforhandlingerne«.
Er der så udsigt til, at krigen kan få en ende?
»Der er også det, at Saudi-Arabien gerne vil ud af konflikten. Den er dyr og stiller dem i et dårligt lys. Deres udfordring er at komme ud af konflikten uden at tabe ansigt. Men de bryder sig bestemt ikke om tanken om, at en iransk støttet gruppering pludselig kontrollerer nabolandet Yemen«, siger Maria-Louise Clausen.
Derfor kan en saudisk tilbagetrækning fra Yemen eksempelvis indeholde en våbenfri bufferzone mellem Yemen og Saudi-Arabien og en garanti fra houthierne om ikke at angribe Saudi-Arabien med raketter eller lignende.
»Men selv om Saudi-Arabien trækker sig, vil konflikten ikke være slut. I stedet er der risiko for, at den fortsætter som en borgerkrig – og så vil det være uforudsigeligt, hvordan den udarter sig i de kommende år«, siger Maria-Louise Clausen.
fortsæt med at læse
