Artiklen er opdateret kl. 12.03 med oplysninger om EU-domstolens afgørelse i sag om ungarske asylregler.
Polen får tirsdag endnu et rap over fingrene i forbindelse med reformer af landets juridiske system. For det er imod EU-ret, når den polske justitsminister, Zbigniew Ziobro, har beføjelser til at forflytte dommere til højere straffedomstole eller fjerne dem uden begrundelse, meddeler EU-Domstolen tirsdag. Afgørelsen kommer, efter at en polsk domstol har bedt EU-Domstolen vurdere spørgsmålet.
»Kravet om dommeres uafhængighed fordrer nemlig, at sådanne forflyttelser frembyder de nødvendige garantier for at undgå enhver risiko for, at de anvendes som et middel til politisk kontrol med retsafgørelsers indhold, navnlig på strafferettens område«, hedder det i dommen.
Polen skal nu rette ind og følge EU-Domstolens afgørelse. Der er ikke sat deadline for, hvornår det skal være sket. Men EU-Kommissionen, som er EU-traktaternes vogter, kan gå ind i sagen, hvis den mener, at det går for langsomt. I så fald kan den lægge sag an mod Polen, hvilket kan føre til sanktioner.
Beføjelser er »højst problematiske«
Afgørelsen er den seneste i en række sager, hvor EU-Domstolen har forholdt sig til polske reformer af retssystemet. Uenigheder på spørgsmålene har ført til strider mellem EU’s institutioner og Polen. Centralt i sagen tirsdag er den magt, som justitsministeren, der samtidig er den øverste anklager, har. Den giver ham mulighed for at forflytte dommere til forskellige poster ud fra et ukendt kriterie.
Kritikere mener, at ministerens rolle med at flytte rundt på dommere er en måde, hvorpå han hjælper dem, der er loyale over for regeringen. Og samtidig kan han straffe dem, som kritiserer regeringens reformer. Den polske regering hævder, at deres reformer af det juridiske system er nødvendige for at komme korruption til livs.
En topadvokat og rådgiver i EU-Domstolen argumenterede i maj for, at justitsministerens beføjelser fremstår »højst problematiske« for domstolenes uafhængighed.
Sagen er den seneste i opgøret mellem Polen og EU. I oktober afgjorde EU-Domstolen, at Polen skal betale dagbøder, fordi landet ikke har fulgt en afgørelse vedrørende et disciplinærkammer i landets højesteret. Et disciplinærkammer, som er i uoverensstemmelse med EU-ret.
Ungarn taber sag om omstridte asylregler
Også flere ungarske asylregler er imod EU-ret, fastslår EU-Domstolen tirsdag. En af de ungarske regler, som er imod EU’s lovgivning, handler nærmere bestemt om en omstridt lov, som premierminister Viktor Orbán og hans regering indførte i 2018.
Den gør det til en forbrydelse at yde hjælp til personer, som søger asyl i Ungarn. Hjælpen kan for eksempel være i form af hjælp til ansøgningen.
Ungarn tilsidesætter sin forpligtelser ifølge domstolen, »idet denne medlemsstat i sin nationale ret straffer adfærden udvist af enhver person, der i forbindelse med en organiseret aktivitet ydede hjælp til ansøgningen om asyl«.
Reglen er en del af en pakke, som regeringen kalder ’Stop Soros’. Det er en henvisning til den ungarskfødte milliardær og filantrop George Soros. Han støtter en række liberale projekter og har siden Jerntæppets fald arbejdet for at fremme åbne grænser i det østlige Europa. Orbán har anklaget Soros for at stå bag en række problemer i landet. Herunder at migranter søger mod Ungarn. Da lovforslaget blev fremført, opfordrede FN’s Flygtningeorganisation Ungarn til at skrotte det. Den påpegede, at flygtninge og asylansøgere kunne blive frataget vigtig hjælp.
EU-Domstolen går også imod Ungarn i et andet spørgsmål om asyl tirsdag. Den fastslår, at Ungarn ikke har levet op til sine forpligtelser under EU-ret, fordi landet har afvist ansøgninger om asyl, da asylansøgeren er kommet til landet via et tredje land, som ifølge Ungarn har været sikkert at søge asyl om i. Ifølge EU-Domstolen er den ungarske grund til at afvise ansøgning om international beskyttelse ikke i overensstemmelse med EU-lov.
Ungarn har tabt en række sager om migration ved EU’s øverste domstol siden 2015, hvor landet med Orbán i spidsen har indført en række stramninger i kølvandet på migrationsstrømmen.
ritzau
fortsæt med at læse
