Danmark og Tyskland hæves til de amerikanske myndigheders risikoniveau ’meget højt’ efter stigende coronatal.

USA fraråder rejser til Danmark på grund af høje coronatal

NEW YORK, NY - NOVEMBER 19: A sign outside of a hospital advertises COVID-19 testing on November 19, 2021 in New York City. On Friday vaccine advisers to the US Centers for Disease Control (CDC) and Prevention voted unanimously in recommending a booster shot of the COVID-19 vaccines for all adults in the United States six months after they finish their first two doses. Spencer Platt/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Amerikanske statsborgere frarådes at rejse til Danmark og Tyskland på grund af stigende coronasmittetal i de to lande.

Udmeldingen kommer mandag fra sundhedsmyndigheden USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC).

CDC har hævet sin risikovurdering af Danmark og Tyskland til ’niveau 4: meget højt’. Det betyder, at amerikanere bør undgå rejser til landene.

Samtidig har CDC mandag ændret anbefalingen til en række steder, så rejser nu ikke længere frarådes. Det drejer sig om Israel, Aruba, De Amerikanske Jomfruøer, Curacao og Guadeloupe, der er ændret fra niveau 4 til niveau 3.

Danmark har den seneste uge ligget omkring knap 4000 smittede om dagen. Det svarer til cirka 69 smittede per 100.000 indbyggere om dagen.

Smittetallet i USA er relativt set mange gange lavere end i Danmark.

Søndag registrerede USA 28.719 smittede, hvilket svarer til knap 9 smittede per 100.000 indbyggere. Der er cirka 330 millioner indbyggere i USA.

Det amerikanske antal test er dog også meget lavere. Ifølge statistikbanken Our World in Data udfører USA i gennemsnit cirka fire test per 1000 indbyggere om dagen, mens Danmark udfører omkring 25 test per 1000 indbyggere.

Opdateres

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her