Det kaldes superonsdag i svensk politik af én grund. Onsdag 24. november er nemlig ikke kun skelsættende for Magdalena Andersson, som kan vælges til Sveriges første kvindelige statsminister. Partiet Sverigedemokraterna går også for første gang frem med en fælles finanslov sammen med Moderaterna og Kristdemokraterna.
»Sverigedemokraterna har tidligere støttet borgerlige finanslovsudspil, men dette er første gang, de rent faktisk har forhandlet. Det må man sige er historisk«, siger Anders Sannerstedt, politolog ved Lunds Universitet.




























