Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil besøge Kina, oplyser det kinesiske udenrigsministerium.

Nu er Jeppe Kofod også blevet inviteret til Kina under sin rundrejse i Asien

Foto: Rodrigo Reyes Marin/Ritzau Scanpix
Foto: Rodrigo Reyes Marin/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skal besøge Kina, skriver det kinesiske udenrigsministerium på sin hjemmeside. Det bekræftes af Udenrigsministeriet.

Jeppe Kofod er i øjeblikket i Asien, hvor han skal besøge Japan og Indonesien. Kina bliver nu en del af den tur.

»Efter invitation fra udenrigsminister Wang Yi vil Maldivernes udenrigsminister, Abdulla Shahid, og Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, aflægge et officielt besøg i Kina«, skriver talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Zhao Lijian.

Det oplyses ikke hvornår, Jeppe Kofod vil besøge Kina. Han forlod Danmark 20. november. Turen startede i Indonesien, men er onsdag gået til Japan, hvor Jeppe Kofod skal vise sin støtte til et tæt og stærkt forsvarssamarbejde i Nato.

Forholdet mellem Danmark og Kina har været anspændt ad flere gange de seneste år. I begyndelsen af covid-pandemien blev Kina meget oprørt over en vittighedstegning i Jyllands-Posten. Og under kommunalvalget var der skærmydsler, fordi den kinesiske ambassade fjernede valgplakater, der havde det tibetanske flag på.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her