USA har fået overdraget forslag fra Rusland til forhandlinger. Det kommer efter vestlige trusler mod Moskva.

Rusland melder sig klar til seriøs dialog med Vesten

Foto: Sputnik/Ritzau Scanpix
Foto: Sputnik/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Rusland er klar til at arbejde konstruktivt sammen med Vesten om forslag til fremtidig sikkerhed i Europa. Sådan lyder det torsdag fra den russiske regering.

Det skriver det russiske nyhedsbureau RIA.

Meldingen kommer, efter USA og EU og har truet med alvorlige sanktioner, hvis Rusland gør alvor af at invadere Ukraine.

Udenrigsministeriet i Moskva siger, at det er klar til en dialog trods den uenighed, der er mellem parterne.

Det var USA’s viceudenrigsminister, Karen Donfried, som onsdag under et besøg i Moskva fik overdraget de russiske ideer til forhandlinger.

USA siger, at det vil dele disse forslag med dets europæiske allierede.

Ifølge RIA ser Rusland det som som et skridt i retning af at få sat gang i forhandlinger med substans.

Rusland har de seneste måneder ifølge vestlige oplysninger mobiliseret den russiske hær langs Ukraines østgrænse. USA, EU og Nato frygter, at det er optakten til en regulær invasion i Ukraine.

Rusland benægter, at det skulle have sådanne planer.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her