En velkendt debat trak tænder ud, da EU-landene mødtes til marathon-topmøde torsdag: De stigende energipriser, som presser de fleste europæiske lande. Særligt Syd- og Østeuropa er presset, og derfor kræver en række lande, at EU griber ind med enten prisloft, fælles gasindkøb eller andre initiativer. Om ikke andet, så vil de have området kulegravet.
Det er nemlig ikke kun prisen på el og gas, som er eksploderet. Det samme gør sig gældende for de co2-kvoter, som lande og svært forurenende virksomheder skal bruge for at betale for deres udledning.




























