En lastbil med sprængstoffer kolliderede med en motorcykel i det vestlige Ghana, hvilket medførte eksplosion.

Lastbil med sprængstoffer forulykker og dræber 17 i Ghana

Lyt til artiklen

Mindst 17 personer er omkommet og 59 kvæstet i en eksplosion i den vestlige del af Ghana.

Det oplyser informationsminister i det vestafrikanske land Kojo Oppong Nkrumah i en udtalelse.

Eksplosionen skete torsdag, da en lastbil med sprængstoffer kolliderede med en motorcykel.

Optagelser viser lokale, der skynder sig hen til en voldsom brand og sort røg for at undersøge skaderne. Imens vader redningsarbejdere gennem murbrokkerne for at lede efter overlevende fanget i ødelæggelserne.

Ifølge Nkrumah bliver 42 af de 59 kvæstede behandlet på hospitaler eller sundhedscentre. Og ’nogle er i kritisk tilstand,’ tilføjer han.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her