Sverige vil begynde at afvikle coronarestriktioner fra 9. februar, meddeler regeringen.

Sverige holder fast i restriktioner i to uger endnu

Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall/tt/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Sverige vil begynde at afvikle coronarestriktioner fra 9. februar, meddeler den svenske socialminister, Lena Hallengren.

»Vi har for øjeblikket en ekstrem stor smittespredning«, siger Hallengren, der holdt pressemøde om pandemien onsdag.

Hun henviser til, at udbredelsen af omikronvarianten har store konsekvenser for vigtige samfundsaktiviteter. Hun understreger samtidig, at det stadig har stor betydning at få bremset smittespredning ved den mindste kontakt med andre.

»Antallet af vaccinationer må øges«, understreger hun.

»Restriktionerne fortsætter i 14 dage. Hvis vi på det tidspunkt ser stabilisering og flere vaccinationer, så kan vi fjerne restriktionerne«, siger Hallengren.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her