’Scholz packt das an’. Sådan lød det handlekraft fra Olaf Scholz i den tyske valgkamp. Men sloganet, der på dansk kan oversættes til, at Scholz løser problemerne, er nærmest ved at blive en vittighed i Tyskland. I stedet for en leder, der får tingene gjort, er tyskerne i stigende grad begyndt at spørge, om Scholz overhovedet er til stede.
En meningsmåling i avisen Welt understreger Olaf Scholz’ problemer. I målingen af vælgernes tilfredshed med forskellige politikere er Olaf Scholz gået hele 17 procentpoint tilbage på blot en måned. Det er aldrig tidligere sket i målingerne.
Selv ikke da Merkel åbnede Tysklands grænser for omkring en million migranter og udløste en asylkrise i hele Europa. Eller da forgængeren Gerhard Schröder gennemførte de smertefulde Hartz-reformer, der skulle øge arbejdsudbuddet.
»Det er en historisk tilbagegang, man ikke set før i Tyskland«, siger direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis.
»Angela Merkel faldt 13 procentpoint i forbindelse med flygtningekrisen, og det samme gjorde Schröder i forbindelse med Hartz-reformerne. Det cementerer indtrykket af, at det er alt andet end en drømmestart, Olaf Scholz har fået«, siger Lykke Friis.
På den hjemlige bane har Scholz’ håndtering af vaccinepligt vist tyskerne, at den nye kansler måske mere pakker sammen end »packt das an«, som han lovede i valgkampen.
Før Scholz blev valgt til kansler lovede han at indføre vaccinepligt i begyndelsen af februar i år for at løfte Tysklands nedslående vaccinationstal. Men efter modstand i den spraglede treparti-regeringen har Scholz opgivet blot at fremsætte et lovforslag.
»Regeringen kommer ikke med noget forslag. Han afventer, at de politiske partier gør det. Tyskerne oplever nu, at de skal diskutere vaccinepligt samme dag, som Danmark hæver alle restriktionerne. Det er virkelig noget, der udløser voldsom debat internt i Tyskland«, siger Lykke Friis.
Scholz har også tabt troværdighed hos de grønne vælgere på klimaområdet, hvor han måtte undlade at blokere for EU-Kommissionens forslag om at klassificere både gas og atomkraft som grønne investeringer. Og sidst, men ikke mindst, har Scholz undvigende linje over for Ruslands trusler mod Ukraine vakt kritik både internt i Tyskland, men også i USA og i andre europæiske lande. Tyskland vil ikke sende våben til Ukraine og har samtidig blokeret for andre landes ønske om at gøre det. Desuden har Scholz også længe undladt at inddrage gasledningen Nord Stream 2 i de mulige sanktioner mod Rusland.
Scholz er låst af store interne stridigheder i det tyske Socialdemokrati, påpeger Lykke Friis.
»Tidligere på ugen sagde Gerhard Schröder, at nu må Ukraine holde op med at rasle med sablen. Den omvendte udlægning af situationen deler Scholz ikke, men der er kræfter i partiet, der mener det. Og som også mener, at Nord Stream 2 skal bevares«, siger Lykke Friis.
I næste uge skal Scholz besøge Biden i USA. Og fredag meddelte den tyske forbundskansler, at han i midten af februar rejser til Kiev og Moskva for at tale med de stridende parter.
»Det kan være, at han nu stempler ind på udenrigspolitikken. Men ellers har det hidtil mest været »wo ist Olaf Scholz?««, siger Lykke Friis.
ritzau
fortsæt med at læse
