Mens diplomater og politikere arbejder på en fredelig løsning på konflikten omkring Ukraine, er stemningen fortsat anspændt. Her får du løbende et overblik over dagens vigtigste nyheder om situationen i Ukraine.
Denne artikel blev sidst opdateret 17. februar klokken 20:47.
Noget for noget
Det russiske udenrigsministerium har kommenteret på udvisningen af en amerikanske topdiplomat tidligere på dagen. Ifølge udtalelsen skyldes udvisningen, at USA selv har udvist en russisk topdiplomat tidligere på måneden, skriver BBC.
Der er ifølge Rusland altså ikke tale om en eskalation. Men den udlæning er USA næppe enige i.
Jeppe Kofod (S):»Det er nu, det kan gå helt galt, hvis Rusland vælger at optrappe«
»Det er en meget, meget alvorlig situation, vi står i«.
Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om situationen i Ukraine på et kort pressemøde torsdag aften. Han indkalder nu Udenrigspolitisk Nævn til møde fredag kl. 10.
Adspurgt om Ruslands krav om, at USA skal trække sine tropper fra Østeuropa og Baltikum svarede ministeren, at det er landene selv, der skal vælge, hvad der foregår på deres territorier. Han ville ikke forholde sig til, hvad Nato har ønsket, at Danmark bidrager med i den nuværende situation.
»Det er nu, det kan gå helt galt, hvis Rusland vælger at optrappe«, lød det også på pressemødet.
Nato-chef til DR: Ingen trussel mod medlemslande
DR Nyheder bringer her til aften et interview med Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær. I interviewet gentager han pointer fra tidligere dage om, at Nato er en forsvarsalliance og ikke en aggressiv part, og han inviterer nok engang Rusland til forhandlinger.
Samtidig understreger han, at der ikke umiddelbart er trusler mod Nato-medlemslande.
»Men vi ser, at der er en farlig situation omkring Ukraine, og det er alvorligt«.
Kreml til USA: I pisker en stemning op
Dmitry Peskov, en russisk diplomat og Putins talsmand, kritiserer den amerikanske præsident Joe Bidens udtalelser tidligere på dagen.
»Udtalelser om Moskvas planer for at ’angribe’ Ukraine, herunder fra USA’s præsident Joe Biden, er med til at eskalere situationen«, siger han ifølge det russiske statsmedie RIA Novosti.
En analyse fra BBC’s Moskvakorrespondent peger på, at dagen i dag ikke har budt på nogen positiv diplomatisk udvikling.
I morgen er der annonceret møde mellem Putin og Lukashenko, Hvideruslands præsident. Her skal de blandt andet diskutere sikkerhedssituationen. Det fremgår af Kremls hjemmeside.
Blinken til Lavrov: Lad os mødes næste uge
Netop nu taler Anthony Blinken i FN’s sikkerhedsråd. Her har han inviteret sin russiske kollega, Sergei Lavrov, til møde i næste uge. Han siger også, at USA foreslår et møde mellem Nato og Rusland og i sikkerhedsrådet OSCE for at undgå en konflikt.
Biden advarer: Vi ser alle tegn på et angreb de kommende dage
USA’s præsident Joe Biden har eftermiddag dansk tid talt med pressen på plænen ved Det Hvide Hus. Her sagde han, at man ser ’alle tegn’ på, at der kan komme et angreb en af de kommende dage. Det skriver BBC.
Ligesom en lang række af hans politiske kollegaer, herunder Englands premierminister Boris Johnson, peger han på et angreb, der ramte en børnehave i det østlige Ukraine tidligere i dag som særligt interessant. Biden mener, der var tale om en fingeret operation, der skulle give Rusland en anledning til at gribe ind. Altså en såkaldt ’falsk flag’-operation.
Ifølge Biden er risikoen for en egentlig krig nu ’meget højt’. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Anthony Blinken, USA’s udenrigsminister, uddybede præsident Bidens pointe senere på dagen i en tale til FN’s sikkerhedsråd. Her forklarede han, at USA mener, at Rusland netop nu kan være igang med at føre en angrebsplan ud i livet:
»Rusland vil skabe en undskyldning for at angribe. Det kunne være en voldsom begivenhed [...]«, siger han ifølge The Guardian.
Det langt fra første gang amerikanerne taler med store ord om situationen i Ukraine. Men udtalelsen kommer efter en dag med genoptrapning af situationen.
England gør klar til at indføre hårde sanktioner
Fortsætter Rusland ikke ad diplomatiets vej, så er England klar til at indføre hårde sanktioner mod landet. Det kom frem på et møde i det britiske udenrigsminsterium, der netop er overstået. Samtidig vil briterne øge den økonomiske støtte til Ukraine og hjælpe yderligere med træning af landets militær.
På mødet stod det også klart, at man fra britisk side ikke har set nogle beviser på tilbagetrækning af russiske tropper. Det har Rusland ellers påstået var tilfældet. Den udlægning holder de russiske statsmedier fast i, herunder Tass og Russia Today.
Rusland stiller hårdt krav til amerikanerne
Rusland er kommet med et kontant krav: USA skal trække alle sine væbnede styrker ud af Central- og Østeuropa samt Baltikum. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Kravet er en del af det russiske svar på USA’s sikkerhedsforslag, der ses som en del af en mulig diplomatisk løsning på konflikten.
Rusland udviser amerikansk topdiplomat
Rusland har udvist en souschef ved den amerikanske diplomatiske mission i Moskva. Det sker som følge af situationen i Ukraine, skriver nyhedsbureauet AP.
Dagen igennem har der været fokus på den øgede amerikanske udstationering af tropper i Europa. Om udvisningen er sket som følge deraf, vides ikke.
USA’s udenrigsministerium kalder udvisningen for ’grundløs’.
Børnehave ramt
Russisk-støttede styrker har angiveligt affyret granater mod en landsby i den ukrainsk-kontrollerede del af Luhansk og ramt en børnehave. Billeder fra stedet viser mennesker, der søgte ly i en kælder under beskydningen. Ifølge foreløbige undersøgelser er to civile personer kommet til skade. Offentlig infrastruktur er også ramt, lyder det fra kommandocentralen. Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har fordømt den påståede beskydning.
Journalisten fra Buzzfeed News skriver, at han har talt med ukrainske styrker, der beretter om skyderier ved fronten. Disse angreb er mere eller mindre hverdagskost.
Mette Frederiksen: Overvejer yderligere militært bidrag
Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte sig forud for et EU-topmøde i Bruxelles, hvor stats og regeringschefer skal drøfte konflikten mellem Rusland og Ukraine:
»Danmark har allerede sendt en fregat og kampfly. Derudover har forsvarschefen valgt at opgradere det danske beredskab med regeringens fulde opbakning. Og som vi sagde i den sammenhæng, så kigger vi løbende på, om der er brug for yderligere. Det er vi i gang med nu«, sagde hun og tilføjede:
»Hvis der kommer til at ske en invasion af Ukraine, skal Vesten svare tilbage nødvendigt og hårdt - så man ikke kan invadere et land, uden det har store omkostninger«.
Britisk viceforsvarsminister: Vi er tættere på krig
Den britiske viceforsvarsminister, James Heappey, mener, at vi er kommet tættere på krig. Han peger på, at Rusland ifølge USA har udstationeret yderligere 7.000 soldater ved grænsen til Ukraine. Det siger han i et interview med Sky News:
»På trods af udmeldingerne fra Kreml om, at tropper begynder at blive flyttet væk fra grænsen til Ukraine, har vi desværre set det modsatte i løbet af de seneste 48 timer: at flere tropper ankommer«.
Russerne har opført en bro
Satellitbilleder taget i løbet af de seneste to dage viser ifølge USA en form for taktisk bro, der er bygget over en afgørende flod i Hviderusland nærmere bestemt floden Pripyat. Den ligger seks kilometer fra den ukrainske grænse. Det skriver CNN.
Amerikanerne mener, at Rusland har opført broen som en del af en militær oprustning, hvilket står i kontrast til den deeskalering, som russerne selv har understreget, at de er i færd med. Og det kan godt være tilfældet, at broen er en del af planen til en yderligere invasion i Ukraine, siger Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet.
»Vi ved, at der foregår en stor øvelse netop i det område, og derfor kan det sagtens være et element i øvelsen, men man har fra Vestens side hele tiden holdt skarpt øje med den øvelse og spekuleret i, om det måske i virkeligheden mere er en forberedelse til en yderligere invasion i Ukraine, siger Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet«, siger han til TV 2.
Ukraine nægter at have beskudt russisk-støttede oprørere
Torsdag morgen blev ukrainske styrker beskyldt for at have beskudt russisk-støttede oprørere i det østlige Ukraine med mortérgranater. Den ukrainske regering nægter de russiske påstande, skriver Reuters.
»På trods af det faktum at vores stillinger er blevet beskudt med forbudte våben, inklusive 122 millimeter artilleri, åbnede ukrainske styrker ikke ild som svar«, siger en talsmand fra styrkerne.
Ifølge nyhedsbureauet AFP advarede det amerikanske udenrigsministerium onsdag om, at Rusland ’når som helst’ kan finde på at publicere falske historier som grund til at invadere Ukraine. USA har også tidligere beskyldt Rusland for at forberede en ’false flag’-operation. Det er et begreb, der bruges om en mission, der har til formål at skjule, hvem der reelt står bag. Det skal efterfølgende kunne bruges som undskyldning for et angreb.
Det er desuden langtfra første gang, at der er blevet meldt om skyderier fra begge sider i Donbass-regionen i det østlige Ukraine. Området inkluderer provinserne Donetsk og Lugansk og har reelt været under prorussiske styrkers kontrol siden 2014.
7000 soldater ved grænsen
Rusland påstår, at de har trukket tropper ud af Ukraine. USA og andre vestlige lande mener det modsatte. Natten til torsdag dansk tid oplyste en embedsmand i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP, at Rusland har udstationeret yderligere op mod 7000 soldater ved grænsen de seneste dage.
»I går sagde Ruslands regering, at den tilbagetrak soldater fra grænsen til Ukraine. De fik en masse opmærksomhed for den påstand, både her og rundt om i verden. Men vi ved nu, at det var usandt«, siger embedsmanden.
fortsæt med at læse
