Denne live er lukket. Følg i stedet den seneste udvikling her.
Mens diplomater og politikere arbejder på en fredelig løsning på konflikten omkring Ukraine, er stemningen fortsat anspændt. Få her et overblik over fredagens udvikling i konflikten.
Biden forventer snarligt russisk angreb på Kijev
USA’s præsident, Joe Biden, siger fredag aften, at USA har grund til at tro, at Rusland vil angribe Ukraines hovedstad, Kijev, i løbet af de kommende dage.
»Vi har grund til at tro, at de russiske styrker vil angribe Ukraine inden for de næste dage«, siger han på et pressemøde fredag aften dansk tid.
Han siger, at præsident Vladimir Putin ’har truffet beslutningen’ om at invadere Ukraine. Han siger, at han bygger sin opfattelse på amerikanske efterretninger.
Biden taler i Det Hvide Hus, efter at han fredag har talt i telefon med flere ledere fra de øvrige Nato-lande.
»De allierede er fortsat forenet trods Ruslands forsøg på at splitte os«, siger han.
Rusland har ifølge Biden valget mellem krig og diplomati.
En embedsmand fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mellem 40 og 50 procent af russiske styrker, som er udstationeret nær den ukrainske grænse, er i position til at angribe.
Mere end 80 busser ankommet til Rusland
De første busser med evakuerede borgere fra Donetsk ankom fredag aften til Rostov i Rusland. Det rapporterede det russiske nyhedsbureau Tass omkring klokken 20.30 dansk tid.
Nu har mere end 80 busser krydset grænsen til Rusland, skriver Ritzau klokken 21:39.
Børn og ældre er prioriteret til at komme med de første busser, mens øvrige civile ankommer med offentlig transport og i egne biler.
I de selverklærede republikker Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine har lederne opfordret borgere til at tage til Rusland. Ifølge lederne planlægger Ukraine at angribe udbryderområderne.
En af Ukraines øverste sikkerhedsfolk Oleksej Danilov har afvist, at Ukraine har planer om at angribe regionerne.
Fredag har der - ifølge russiske medier - været en større eksplosion i Donetsk, da en bil nær regionens regeringskontor sprængte i luften.
Briter rykker ambassade vestpå og væk fra hovedstaden
Storbritannien rykker sin ambassade i Ukraine fra Kijev til Lviv. Det oplyser landets udenrigsministerium fredag aften dansk tid.
Ministeriet opfordrer samtidig britiske borgere til at forlade landet. En russisk millitær aktion i Ukraine vil begrænse regeringens mulighed for at hjælpe britiske statsborgere i landet, som derfor ikke ikke kan regne med konsulær bistand eller hjælp til at blive evakueret, lyder meldingen.
Rådet fra det britiske udenrigsministerium er at forlade landet, mens der er stadig er rutefly ud af landet.
Danmark har fortsat sin ambassade i Kijev åben. Det er imidlertid med reduceret bemanding på fem medarbejdere.
For en uge siden blev alle danskere i Ukraine opfordret til at forlade landet.
I samme ombæring blev det meddelt, at den danske ambassade i Kijev forbliver åben og operationsdygtig.
Det blev dog tilføjet, at ambassadens mulighed for at bistå danskere i Ukraine kan blive udfordret pludseligt. For eksempel hvis Rusland vælger at invadere Ukraine, som mange lande frygter.
Der er derfor ingen garantier for, at danskere, som vælger at blive i Ukraine, kan få bistand fra de danske myndigheder på et senere tidspunkt.
Separatister evakuerer civile fra Østukraine
En russisk støttet separatistleder har annonceret, at indbyggerne i den løsrevne region bliver evakueret til Rusland.
Denis Pusjelin, leder af den selvudråbte Folkerepublikken Donetsk, siger på sociale medier, at Rusland har sagt ja til at huse de borgere, der forlader området. Han planlægger at sende 700.000 borgere ud af regionen.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sendt den fungerende minister for nødsituationer til Rostov for at hjælpe med at håndtere flygtninge fra Donbass-regionen, oplyser Ruslands regering ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
Årsagen er angiveligt forstærkede bombardementer i området.
Meldingen fra Pusjelin kommer kort efter at den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov tidligere fredag slog alarm over, hvad han kalder en markant stigning i bombardementerne i det østlige Ukraine. Han beskyldte samtidig Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde (OSCE) for at dække over, hvad han betegner som ukrainske brud på Minsk-aftalen om en vej til fred.
USA og Nato har advaret om, at øget vold kan bruges som påskud for en russisk invasion af Ukraine.
Det ukrainske militær afviser at bryde aftalen og beskylder Moskva for at føre informationskrig, skriver Reuters. Beskyldningerne er løgne og er designet til at provokere Ukraine, hedder det.
Reuters øjenvidne i Donetsk kan ikke se nogen tegn på masseevakuering.
USA vurderer, at antallet af russiske soldater ved den ukrainske grænse nu er oppe mellem 169.000 og 190.000. For to uger siden var der omkring 100.000 ifølge de amerikanske efterretninger.
»Det er den største militære mobilisering i Europa siden anden verdenskrig«, siger den amerikanske ambassadør til OSCE, Michael Carpenter, til en sikkerhedskonference i München. Rusland har valgt ikke at deltage i årets konference.
Esbern Snare sættes ind i Ukraine-konflikten
Det Udenrigspolitiske Nævn har netop besluttet at trække den danske fregat Esbern Snare hjem fra Guineabugten. Det fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Morten Bødskov (S).
Den skal i stedet indgå i det beredskab, som Nato har bedt Danmark bidrage til i forbindelse med Ukraine-konflikten.
»Vi har fået en anmodning fra Nato om at styrke vores beredskab og vores bidrag til afskrækkelsen. Vi har fået et ønske og anmodning om at styrke beredskabet med en af vores fregatter«, siger Morten Bødskov.
Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og deltidsprofessor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet (SDU), mener, at ønsket fra Nato kommer på et belejligt tidspunkt for regeringen.
»Der er flere, der har kritiseret operationen (antipirateri i Guineabugten, red.) for ikke at være særligt virkningsfuld. Nu har regeringen så mulighed for at sige: ’Nato har ringet, og derfor er vi nødt til at trække krigsskibet hjem’«.
»Det ville ikke overraske mig, hvis den slags ting også spillede ind«, siger deltidsprofessoren til Ritzau, som mener, at der har været ’bøvl’ for den danske fregat med blandt andet tilbageholdte formodede pirater.
Det er ikke meldt ud endnu, hvor ’Esbern Snare’ præcist skal sættes ind. Det afhænger af den konkrete situation, men det kan dog eksempelvis være i Østersøen, hvor Danmark allerede har et krigsskib, vurderer Peter Viggo Jakobsen.
Jeppe Kofod: Mange optrapninger
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kommenterede situationen i Ukraine forud for fredagens møde i Det Udenrigspolitiske Nævn:
»Natten har været - desværre - meget begivenhedsrig. Der har været flere optrapning, ulovlige våben og andet. Det er imponerende, hvad også ukrainerne har formået, nemlig at holde sig tilbage i forhold til de provokationer de er udsat for på daglig basis«, siger han.
Han fortæller, at der i løbet af natten har været træfninger over kontaktlinjen fra den russiskstøttede del af det militære område i Østukraine. Her har der ifølge ministeren været brugt tunge våben, som er ulovlige i henhold til Minsk-aftalen.
»Det vidner om det, som amerikanere har advaret imod - altså falske flagoperationer og forsøg på at skabe incidenter, der kan bruges som forsøg på en forklaring fra russisk side i deres narrativ om at starte en invasion«, siger han og tilføjer:
»Det er fuldstændig drejebogen, som USA også har påpeget«.
Putin og Lukasjenko holder eget møde
Vi kan vist rolige sige, at det er en dag, der står i mødernes tegn. For vi går direkte fra et møde til et andet. Præsident Vladimir Putin og Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukashjenko, mødes for at diskutere fremtiden for cirka 30.000 russiske tropper på hviderussisk territorium. Det skriver The Guardian.
Rusland og Hviderusland skal angiveligt afholde militærøvelser i morgen, lørdag, hvilket ifølge Rusland er årsagen til, at de 30.000 soldater er til stede i Hviderusland. Flere vestlige lande mener, at det i virkeligheden skal dække over en russisk optrapning i Ukraine.
Baerbock: Rusland kommer med »koldkrigskrav«
Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, har udsendt en erklæring forud for en stor sikkerhedskonference i München, der finder sted denne fredag. Hun kritiserer Rusland for at komme med krav, der minder om dem, som Sovjetunionen havde under Den Kolde Krig:
»Med en hidtil uset mængde tropper på grænsen til Ukraine og koldkrigskrav truer Rusland de fundamentale principper for fred i Europa«, lyder det fra Baerbock, der også kritiserer, at Rusland ikke deltager:
»Jeg rejser til München i dag for at diskutere, hvordan vi fortsat kan stå imod trusler om vold og militær eskalering med dialog. Det er et tab, at Rusland ikke udnytter denne mulighed.«
På konferencen deltager den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, og vicepræsident Kamala Harris. Den ukrainske præsident, Volodimir Selenskij, deltager også. Det samme gør udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Derudover vil formanden for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen og Natosgeneralsekretær Jens Stoltenberg være til stede under mødet.
Ukraine: Russerne bryder våbenhvile
Det ukrainske forsvarsministerium beretter, at de har registreret 60 brud på våbenhvilen fra seperatister i Donbass-regionen i løbet af de seneste 24 timer. Det skriver The Guardian.
Den øverstkommanderende i de ukrainske styrker, generalløjtnant Alexander Pavlyuk, vurderer, at de mange brud på våbenhvilen er et forsøg på at provokere Ukraines militær til at reagere:
»Alt det her sker kun for at provokere Ukraines militær til at svare tilbage, så de kan anklage os for folkedrab.«
I går var det en børnehave, der blev ramt i landsbyen Stanytsija Luhanska. Ingen børn kom til skade, mens tre voksne blev lettere kvæstet. Billederne fra børnehaven viste et ødelagt legerum.
Biden holder telefonmøde
I disse dage er der i det hele taget hektisk diplomatisk aktivitet for at finde en løsning på konflikten mellem Rusland på den ene side og Ukraine samt en række vestlige lande på den anden side. Denne fredag fortsætter i samme spor.
For USA’s præsident, Joe Biden, skal være vært for et stort telefonmøde om krisen i Ukraine med lederne fra en række lande samt Nato og EU. Det oplyser den canadiske premierminister, Justin Trudeaus, kontor ifølge Ritzau.
Biden har flere gange sagt, at en russisk invasion af Ukraine kan være lige op over. Rusland har gentagne afvist, at det påtænker et militært angreb. Over 100.000 russiske soldater menes at være opmarcheret i området nær grænsen til Ukraine.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, forsøger blandt andet at få en formel garanti for, at Nato aldrig vil tillade, at Ukraine eller andre tidligere sovjetstater bliver medlem af forsvarsalliancen. Rusland kræver også, at USA trækker alle sine væbnede styrker ud af Central- og Østeuropa samt de baltiske lande.
I det hele taget kan det være svært at holde tungen lige i munden. Derfor har vi lavet en explainer, som dykker ned i, hvad der egentlig er på spil i konflikten. Den kan du læse her.
USA og Rusland aftaler møde
Konflikten i og omkring Ukraine har bølget frem og tilbage. Nu har USA og Rusland aftalt, at landenes udenrigsministre skal mødes. Men den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken møder kun op, hvis Rusland ikke invaderer Ukraine. Det oplyser en talsperson for det amerikanske udenrigsministerium natten til fredag dansk tid ifølge Ritzau.
Det er den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, der har inviteret Blinken til mødet. Tidligere torsdag oplyste den amerikanske udenrigsminister, at han skriftligt havde foreslået Lavrov at mødes næste uge i Europa.
fortsæt med at læse
