Betjente skulle have brudt ind eller ydet førstehjælp, da de så til, mens kollega pressede knæ mod Floyd.

Tre eksbetjente er dømt skyldige i sagen om George Floyd

Foto: Kerem Yucel/Ritzau Scanpix
Foto: Kerem Yucel/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Tre tidligere amerikanske politibetjente er fundet skyldige i at undlade at skride ind under den dødbringende anholdelse af George Floyd i maj 2020.

Den sorte amerikaner George Floyd mistede livet under anholdelsen, da han blev mast mod asfalten i over otte minutter af en fjerde betjents knæ.

De tre øvrige nu tidligere betjente er torsdag blevet dømt for hverken at gribe ind under anholdelsen eller ydede førstehjælp, da det stod klart, at George Floyd ikke trak vejret.

Det er sjældent, at politibetjente bliver holdt til strafferetlig ansvar for kollegas overdrevne brug af magt.

Ikke desto mindre har anklagere ved en domstol i St. Paul i delstaten Minnesota fået medhold i, at mændene ud fra deres uddannelse burde vide, at de havde pligt til at hjælpe Floyd, da han tryglede for sit liv.

Opdateres...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her