Fredag blev en begivenhedsrig dag på den ukrainske slagmark. De russiske styrker rykkede tættere på hovedstaden Kyiv efter over en uges stilstand. Satellitbilleder viser, at styrkerne er blevet omgrupperet, og ifølge det britiske forsvarsministerium tyder billederne på, at angrebet på hovedstaden kan komme inden for de nærmeste dage.
Over de seneste dage har man set billeder af russiske militærkøretøjer, enheder og materiel på jernbanevogne, som fra andre steder i Rusland bliver samlet ned mod Belarus (Hviderusland) og det nordøstlige Ukraine.




























