Det meldes at flere end 200 mennesker er kommet til skade, efter at en fodboldtribune brast sammen under dem.

Fodboldtribune fyldt med mennesker kollapser i Indien

Lyt til artiklen

Mere end 200 mennesker er kommet til skade, efter at en tribune på et fodboldstation søndag brast sammen i det sydlige Indien.

Tribunen var proppet med fodboldglade mennesker, der var kommet for at se søndagens kamp, da den kollapsede.

Ifølge den lokale politichef Hidayathulla Mambra er mindst 225 mennesker kommet til skade, hvoraf seks personer er alvorligt kvæstet efter ulykken. Blandt de mange tilskadekomne er flere børn.

»Tribunen kunne ikke holde til vægten af det store antal fans«, siger han og tilføjer, at et nyligt regnskyl i regionen formentlig kan have svækket strukturen.

Tribunen var bygget af træ.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her