Der meldes om en kraftig eksplosion og én såret i en by i det sydlige Ukraine. Få overblik over natten her.

Sådan gik natten: Tjetjensk leder varsler ny offensiv mod Kyiv

Foto: Zohra Bensemra/Ritzau Scanpix
Foto: Zohra Bensemra/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Natten til mandag skrev flere medier om en kraftig eksplosion i byen Mykolajiv, der ligger i det sydlige Ukraine.

En person er såret ved eksplosionen.

Få overblikket her:

Verdensbanken forudser økonomisk kollaps i Ukraine

Verdensbanken har udsendt en dyster prognose for Ukraines økonomi, der i høj grad ser ud til at blive påvirket af Ruslands invasion.

Ukraines bruttonationalprodukt forventes således at skrumpe med hele 45,1 procent i 2022, fremgår det.

Tjetjensk leder varsler ny offensiv mod Kyiv

Ramzan Kadyrov, der er leder af den russiske republik Tjetjenien og en loyal Putin-støtte, sagde natten til mandag, at russiske styrker på et tidspunkt igen vil indlede en offensiv, hvor de vil forsøge at erobre Ukraines hovedstad, Kyiv.

Luftalarmer lyder i alle regioner

I næsten alle Ukraines regioner lyder luftalarmen omkring klokken fem mandag morgen ukrainsk tid.

I byen Lviv i det vestlige Ukraine er der også luftalarm mandag morgen. Den første af slagsen siden fredag.

Meldinger om kraftig eksplosion i Mykolajiv

Flere medier beretter om en kraftig eksplosion i byen Mykolajiv i det sydlige Ukraine. Den lokale guvernør siger, at en person er såret efter eksplosionerne.

Ukraine får droner der kan smadre kampvogne

USA planlægger at sende ti droner af typen Switchblade-600 til Ukraine.

De er udstyret med sprænghoveder, der er i stand til at sætte kampvogne ud af spil.

Dronerne indgår i en hjælpepakke til det ukrainske militær til en værdi af 300 millioner.

Dødstal efter angreb fredag stiger til 57

Guvernøren i regionen Donetsk siger, at 57 mennesker har mistet livet efter et angreb, der ramte en togstation i byen Kramatorsk fredag aften. Tallene er ikke bekræftet af en uafhængig kilde.

Kilder: Reuters, Guardian, NTB, Bloomberg, AFP og Sky News.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her