Honduras’ ekspræsident Juan Orlando Hernandez er udleveret til USA, hvor han er sigtet for import af kokain.

Honduras' ekspræsident udleveret og sigtet for kokainimport

Foto: Fredy Rodriguez/Ritzau Scanpix
Foto: Fredy Rodriguez/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Torsdag sætter Honduras’ tidligere præsident Juan Orlando Hernandez fod på amerikansk jord efter en længere saga om udlevering fra Honduras.

Dermed kan det amerikanske justitsministerium offentliggøre en længe ventet sigtelse mod det latinamerikanske lands tidligere leder.

Og det er ikke bestemt ikke småsager, Hernandez ifølge justitsministeriet har foretaget sig.

»Sigtelsen anklager Hernandez for at have udnyttet sin stilling i den honduranske regering til at slå sig sammen med nogle af verdens største og mest voldelige narkosmuglere for at smugle hundredtusindvis af kilo kokain gennem Honduras til videredistribution i USA, lyder det fra justitsministeriet.

Hernandez er også sigtet for at overtræde en lov om skydevåben i forbindelse med sammensværgelsen, men det fremgår ikke klart, hvad sigtelsen går på.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her