Kilder i det franske politi siger, at drabet ved ambassaden i hovedstaden ikke synes at være terrorrelateret.

En mand meldes dræbt ved Qatars ambassade i Paris

Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En mand er blevet dræbt ved Qatars ambassade i Paris. Det oplyser anklagemyndigheden i den franske hovedstad mandag.

Ifølge franske medier er en mand anholdt i sagen.

Kilder i det franske politi siger, at drabet ved ambassaden ikke synes at være terrorrelateret.

En kilde tæt på efterforskningen siger til Reuters, at det var en vagt på ambassaden, som blev dræbt tidligt mandag morgen. Det skete omkring klokken 06.30.

»Jeg kan bekræfte, at der er indledt en drabsefterforskning i dag, siger kilden, som oplyser, at det er uklart, hvilket våben der blev anvendt«.

»Omstændighederne omkring drabet er stadig uklare«, tilføjer kilden.

Men det står klart, at en person blev anholdt på stedet.

Dagbladet Le Parisien skrev tidligere, at vagten blev dræbt inde på ambassaden. Avisen citerede politiet for oplysningerne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her