Lyt til artiklen
Lyden af lægeholdets fodtrin ude på gangen kom tættere på. Så gik døren op, og en lille vogn med glaslåg blev rullet hen over linoleumsgulvet. Fra sit sengeleje på operationsstuen kunne Valeria Lotti vende sit hoved til sin venstre side. Gennem et blik sløret af smertestillende medicin og glædestårer, så hun for første gang sin nyfødte datter, som lige var blevet grundigt tjekket af lægerne.
»Det føltes helt ufatteligt. Og på samme tid var det også bare den største selvfølgelighed. Hun var kommet ud til os, og hun havde allerede sit eget helt særlige udtryk. Vi genkendte hende straks fra de allerførste skanningsbilleder«, fortæller Valeria Lotti.
