Keir Starmer, leder af Labour, er ikke ligefrem kendt som en stor humorist. Faktisk er »kedelig« det ord, vælgerne oftest bruger, når de skal beskrive oppositionens leder. Men da Keir Starmer onsdag grillede Boris Johnson under debatten i Underhuset, fik han flere gange salen til at grine højt. For eksempel da han på et tidspunkt lavede en omskrivning af en kendt talemåde for at beskrive premierministerens krise, efter at flere ministre har sagt op i protest.
»Dette må være det første registrerede tilfælde af, at den synkende skude forlader rotten«, sagde Keir Starmer.




























