I takt med at Indiens økonomi voksede, skød fabrikkerne op og forvandlede den søvnige og støvede landsby Manesar til et blomstrende industricentrum, der sprøjtede produkter ud, alt fra biler og køkkenvaske til smartphones og tablets. Men i de senere år er der opstået mangel på arbejdspladser, hvilket får stadig flere fattige arbejdere til at stille sig op langs vejen i håb om at blive hyret til et job.
Sugna, en kvinde i begyndelsen af 20’erne, der kun bruger sit fornavn, møder hver dag op sammen med sin mand og deres to børn her ved byens markedsplads – en jobbasar, hvor hundredvis af mennesker samles hver dag ved daggry for at søge arbejde. Det er flere dage siden, at hun eller hendes mand sidst blev hyret, og hun har nu kun 5 rupi, svarende til 50 øre, tilbage.


























