Mindst 120 blev såret ved angreb på hotel, hvor over 100 mennesker var gidsler i 30 timer.

Over 20 dræbt under jihadist-angreb på hotel i Mogadishu

Foto: Hassan Ali Elmi/Ritzau Scanpix
Foto: Hassan Ali Elmi/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Somaliske sikkerhedsstyrker har søndag afsluttet en belejring af et hotel i Mogadishu, hvor militante islamister havde taget mange gidsler efter et blodig angreb.

Politi og militær siger, de har reddet 106 gidsler, heriblandt kvinder og børn.

Elitesoldater trængte til sidst ind i bygningen og nedkæmpede militante fra al-Shabaad netværk, der har forgreninger til al-Qaeda.

Den somaliske sundhedsminister, Ali Haji Adan, siger, at islamisterne var under belejring i hotellet i 30 timer, og at alt 21 mennesker er dræbt ved angrebet, og 120 andre blev såret.

Angrebet blev indledt fredag aften, da bevæbnede jihadister fra netværket al-Shabaab trængte ind på det populære Hayat Hotel med en regn af pistolskud og eksplosioner.

Al-Shabaab, der har ført et dødeligt oprør mod Somalias skrøbelige regering 15 år, har taget skylden for angrebet.

Angrebet fredag er det største angreb, der har været i Mogadishu, siden Somalias nye præsident, Hassan Sheikh Mohamud, blev valgt i maj.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her