Det ukrainske forsvar har indledt en længe ventet modoffensiv mod russiske styrker og har brudt igennem de russiske forsvarslinjer i det sydlige Ukraine. Sådan lyder meldingen mandag fra flere officielle ukrainske kilder.
»Ukraines bevæbnede styrker har brudt besættelsesmagtens første forsvarslinje nær Kherson. De tror, at Ukraine har en reel chance for at få sine besatte territorier tilbage, især i betragtning af den ukrainske hærs meget succesrige brug af vestlige våben«, lyder det fra regeringsorganet for strategisk kommunikation, Stratcom Centre.
Også kommandoen for den ukrainske hær i syd bekræfter angrebet.
»Den offensive operation er begyndt i forskellige retninger i syd, inklusiv Kherson«, siger Nataliia Humeniuk, talsperson for den sydlige militærkommando, mandag ifølge den statslige ukrainske tv-station Suspilne.
Hærens kontor for strategisk kommunikation melder om, at det ukrainske luftvåben har angrebet otte russiske mål, heriblandt tilsyneladende to broer ved Dnepr-floden midt i den russisk kontrollerede Khersonregion. Sent mandag aften er der meldinger om, at Ukraine har affyret en ’byge af granater’ mod den russisk-besatte by Nova Kakhovka, der ligger øst for Kherson. Det rapporterer det russiske nyhedsbureau RIA ifølge Ritzau.
Angrebets formål er formentlig i første omgang at tvinge de russiske styrker væk fra den del af Khersonregionen, der ligger nord for den enorme Dnepr-flod, der gennemskærer regionen. Området nord for Dnepr er på størrelse med Fyn og huser den strategisk og politisk vigtige regionshovedstad Kherson og i omegnen af 25.000-30.000 russiske tropper. Det vurderer lektor på Forsvarsakademiet Claus Mathiesen.
»Man kan godt gå ud fra, at det, vi nu ser, er den længe varslede modoffensiv. Ukrainerne har tilsyneladende kunne samle tilstrækkelig mange styrker og materiel til, at man føler, man har styrken til det. Og man har ikke siddet på hænderne i forhold til at forberede det. De mange angreb på Krim, på ammunitionsdepoter og på flybaser, har været en del af forberedelsen på dette øjeblik«, siger han.
Broerne smuldrer væk
Problemet for russerne er, at området nord for floden langsomt er blevet isoleret og mere og mere udsat, i takt med at broerne over floden Dnepr i syd er blevet angrebet og helt eller delvis ødelagt af angreb fra fly og langtrækkende HIMARS-raketter.
Dermed er russerne i stigende grad afskåret fra at få forsyninger af materiel og tunge våben, såvel som mandskab, fra den besatte Krimhalvø.
At de fleste nøglebroer er sat ud af spil, bekræftes af en Facebook-opdatering fra den ukrainske hærs operationelle gruppe i Kahvkovka. Gruppen skriver, at HIMARS har ødelagt næsten alle større broer, og »kun fodgængerovergangene er tilbage. Den russiske hær er afskåret fra forsyningen af våben og personel fra Krim-området. Dette er en genial chance for Ukraine til at genvinde sine områder«.
Gruppen påstår at have tvunget det 109. regiment, bestående af tropper fra Donetsk, væk fra deres stillinger i Kherson-regionen, såvel som de russiske faldskærmstropper, der støttede dem. Men Claus Mathiesen advarer dog mod at stole alt for meget på de tidlige meldinger.
»Det kan være, det passer, men det kan også være, det ikke passer, og det er en måde at ødelægge kampmoralen hos fjenden. Det afventer bekræftelse«, siger han.
Der er talt om en modoffensiv på et par måneder
Ukraine og præsident Vlodomir Zelenskij har siden starten af juli annonceret, at der var en mulig modoffensiv i de sydlige regioner på vej. Det er en melding, der i Claus Mathiesens vurdering måske har været nødvendigt for at holde den ukrainske moral oppe, men den tidlige udmelding har samtidig givet russerne rigelig tid til at forstærke området med yderligere tropper og materiel.
»De andre tidspunkter i krigen, hvor Ukraine har vundet terræn, var det mere, fordi russerne trak sig. Nu skal de vise, om de kan tilbageerobre land mod russiske tropper, der forsvarer sig. Om det lykkes eller om det ikke gør, så er det et afgørende punkt i krigen«, siger han.
Ifølge Claus Mathiesem vil Ukraines første mål formentlig være at presse russerne tilbage over floden Dnepr. Det næste mål vil være at befri regionshovedstaden Kherson og dermed forpurre den russiske plan om at afholde en folkeafstemning om at optage Kherson og andre regioner i det russiske imperium. En afstemning, hvor resultatet er givet på forhånd.
»Det har været meget vigtigt for ukrainerne, for sådan en afstemning – uagtet at den er svindel og vi andre ikke tillægger den nogen betydning – vil have stor betydning for Rusland i forhold til at legitimere besættelsen og give områderne samme status som Krim-halvøen«.
Det sidste svære mål vil være at presse russerne helt ud af Kherson-regionen, der på mange måder har langt større strategisk betydning end områderne i øst.
»Khersonregionen har større militærstrategisk betydning: Khersonregionen giver Ukraine adgang til Sortehavet, og har Ukraine Khersonregionen, har de kontrol over den livsnødvendige vandforsyning til Krim-halvøen. Derfor er det også så vigtigt for Rusland at fastholde regionen, og derfor kan kampene blive meget hårde«, siger han.
fortsæt med at læse
