En opgørelse fra det svenske researchselskab Acta Publica viser, at der på tværs af årets valglister til både kommunal-, regional- og parlamentsvalg er 289 medlemmer af de parlamentariske partier med tilknytning til den ekstreme højrefløj. Af dem er 214 tilknyttet Sverigedemokraterna, 22 stiller op for Socialdemokraterna, mens Moderaterna og Kristdemokraterna hver havde 20 kandidater med forbindelser til ekstremisme.
Acta Publicas kriterier for at have forbindelser til højreekstremisme er blandt andet at have været medlem af nynazistiske organisationer, domme relateret til racisme, at distribuere nazistisk propaganda eller at være aktiv på højreekstreme internetfora eller nynazistiske hjemmesider.


























