Uanset hvem der ender som svensk statsminister, er det det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna, som bliver valgets helt store vinder.
Sådan lyder det i flere af de svenske avisers lederartikler.
Expressen, som er en liberal avis, skriver, at især partileder Jimmie Åkesson kan være tilfreds med søndagens valg, men understreger, at det skyldes, at landets største parti, Socialdemokraterna, er gået til valg uden politik.
Gyseren fortsætter – men pilen peger på et magtskifte i SverigeSocialdemokraterna har i stedet forsøgt at gøre valget til en folkeafstemning om Sverigedemokraterna, skriver avisen.
»Det ser ikke ud til at have ført til sejr. Tværtimod vokser SD (Sverigedemokraterna, red.) yderligere og overtage rollen som Sveriges næststørste parti. Det er dybt uheldigt«, skriver avisen i lederen.
Svensk politik var i årene efter Sverigedemokraternas fremkomst hæmmet af, at ingen af de andre partier ville samarbejde med det nye indvandrerkritiske parti.
Tæt valg
Det står endnu ikke klart, hvordan de svenske stemmer har fordelt sig. Især optællingen af udlands- og brevstemmer gør, at et resultat tidligst vil foreligge onsdag. Men den borgerlige blok fører med et enkelt mandats flertal, og Sverigedemokraterna ligger til at blive næststørste parti.
En anden tabloidavis, Aftonbladet, er hårdere endnu ved valgets vindere.
»Det ser ud til at blive Ulf Kristersson, som kommer til at danne regering. På et grundlag, hvor det største parti er grundlagt af nynazister. Moderaterna overrakte sine vælgere til dem på et sølvfad«.
Lederskribenten påpeger, at også den socialdemokratiske statsminister, Magdalena Andersson, har drejet partiet til højre i indvandrerdebatten.
»Jeg og mange med mig er trætte, skuffede og vrede. Uanset hvem der vinder valget, har værdigheden tabt«.
Ulf Kristerssons tale på valgnatten:
Sveriges største morgenavis, Dagens Nyheter, lægger vægt på, at uanset om Socialdemokraterna eller Moderaterna ender med at få flertal, så hviler der et stort ansvar for på dem.
»Én ting er i hvert fald sikker. Parterne – især S og M – skal tage sig sammen (...). Den russiske invasion af Ukraine og den krise, den har udløst i vores del af verden, foregår uundgåeligt i baggrunden. Men alvoren er ikke trængt ind i tv-debatternes indøvede og højrøstede anklager og one-liners.
»Vi står faktisk over for en periode med historiske udfordringer.Den kommende vinter bliver rekordhård. Afskæringen af russisk gas har kastet Europa ud i en akut energikrise. Inflationen er allerede høj, og både Sverige og euroområdet er på vej ind i en recession. Den økonomiske situation er sværere at håndtere end under pandemien.«
»De skal påtage sig opgaven som ledere af statsbærende partier. Tag ansvar for ikke kun at varetage dit eget partis, men også landets interesser. Sørg for, at det, der skal gøres, bliver gjort«.
ritzau
fortsæt med at læse


























