Kort efter klokken 19 trådte den svenske statsminister, Magdalena Andersson, ud foran pressen og meddelte, at resultatet af søndagens valg peger på, at et borgerligt regeringsalternativ har vundet, og at hun på torsdag vil gå til Riksdagens formand og begære sin afsked.
»Det er vigtigt, at Sverige hurtigt får en ny regering på plads med en krig i vores nærområde, og fordi vi er på vej ind i en økonomisk krise«, sagde hun på det hasteindkaldte pressemøde.


























